Udvid og oplys dit hjem med en altan

For de fleste mennesker kommer ønsket om en altan meget naturligt i forbindelse med at skabe et hjem. Den udvider hjemmet og rummer et hav af muligheder, hvad enten det er et spørgsmål om pladsmangel eller simpel nydelse. Hvor de første altaner i 1929 blev brugt som et alternativ til nødudgange i tilfælde af at der skulle opstå brand i en bygning, er de nu næsten blevet en nødvendighed for langt de fleste boligejere. Det er en platform der fungerer som et frirum, for selvom det ikke er meget mere plads der er tale om, hjælper det i høj grad med at gøre hele hjemme mere rummeligt.

Byg din egen stil op

De ekstra kvadratmeter gør det let at være både ude og inde om sommeren, og derfor er en altan ofte til stor glæde for folk der bor i en lejlighed. Her har de fleste ikke adgang til haven udenfor, der for mange mennesker ellers fungerer som et sted, hvor man kan slappe af og lade tankerne flyde frit i en ellers travl hverdag. Det er et sted hvor vi kan nyde de varme sommeraftener og et glas kølig hvidvin, duften af potter med krydderurter og forårets første sol. Om vinteren kan du spare på pladsen i køleskabet ved at lade grøntsagerne og sodavanden stå udenfor.

En altan lyser hjemmet op og skaber overskud

Behovet for frisk luft og det fri er ikke kun til for nydelsens skyld, det er også sund fornuft. Sidder man inde i et mørkt og indelukket rum hele dagen, skriger ens hoved til sidst efter lidt vind i ansigtet. I sådanne tilfælde er altanen perfekt. Lige uden for vinduet kan man høre fuglenes sang, og lysets stråler strømmer ind og letter atmosfæren i hjemmet. Alt i alt er en altan særdeles funktionel når der ikke er plads til en stor terrasse, og så giver den liv og lys til dit hjem.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Indretning med chaiselong skaber lounge stil

Sønnikke kigger på boxmadrasser og sovesofaer